Jeg arbejdede igennem på min fødselsdag, men det var nu ikke så skidt endda. Der var gode gaver; en overenskomst, lyserøde fløjstøfler, parfume og to af mine yndlingstyskere, Käte Kollwitz og Gregor Gysi. Og et chatol til at male på fra Stefan og en færdiggjort sweater fra mig selv.
Nu har jeg næsten en uge fri og mon ikke vi finder en passende måde at fejre mig på?
Lige nu er er det som at være vidne til en veritabel gyser - når arbejdsgivere og fagforbund at få en aftale i hus, før fristen udløber? Eller går strejken igang den 22 og lock-outen d 28, på min 50 års fødselsdag? Tænk at blive fyret på sin 50 års fødselsdag efter så mange års tro tjeneste. Jamen, tak for den RegionH!
Jeg håbersdan, de finder en aftale, men jeg tror det desværre ikke. Togene holder op med at køre, når strejken går igang d 22, så jeg har været nødsaget til at sætte sommerferiebudgettet over styr på at betale logi i København - jeg skal jo stadig atbejde nødberedskab og møde i min fagforening for at få udbetalt konfliktstøtte og uden tog går det ikke. FlexTrafik, som vi benytter istedet for bus herude på landet holder også op at køre. Chaufførerne er privatansatte, men bliver fyret og kommer på dagpenge, når strejken går igang - de private vognmænd har ikke råd til at have dem på løn, når hospitalerne går i nødberedskab, fordi den væsentligste indtægtskilde jo netop er transport af patienter til og fra undersøgelser. Som dominobrikker, der vælter, vil mange samfundsfunktioner lukke ned som følge af konflikten og det kan være svært helt at gennemskue hvilke, som rammes.
Vores egen lille private nødberedskabsplan er faldet på plads i dag; brændstof til både menneske og maskine, hamstring af havregryn og diesel :-)
Jeg håber ikke det går så galt, men kan det ikke være anderledes, så er vi da klar!
Jeg har tilbragt et par dage i gode venners lag i Udkantsdanmarks svar på Club la Santa Sport. Jeg har simpelthen været i Lalandia, et koncept jeg egentlig har besluttet mig for at hade inderligt til døde, men som alligevel viste sig at blive en sjov oplevelse.
Jeg har svømmet med en masse svenskere, jeg har bowlet med gode venner, set Steven Spielbergs nyeste film og drukket litervis af iskaffe på Baresso. Meget morsomt alt sammen, men the icing - om jeg så må sige - on the cake var alligevel dagens besøg i skøjtehallen. Hvorfor er det lige, jeg aldrig har opdaget, at man kan løbe på skøjter en hel dag i Lalandia for kun 60 kr incl leje af skøjter og hjelm? Ja, jeg ved det ikke, men det bliver ikke sidste gang, jeg gør det. Min far - som var gammel gymnast - hoppede i trampolin på sin 50 års fødselsdag, ikke kun sådan op og ned, som andre kan, men sådan rigtigt med tredobbelte saltoer og skruer og så er det jeg tænker, at jeg på min 50 års dag lige om snart, skal fejre mig selv med en dag på skøjter. Det er da det, vi gør!
Jeg har ikke løbet på skøjter i næsten 40 år og set i det lys, gik det faktisk ret pænt. Rundt og rundt gik det, iført hjelm og sådan en slags sparkstøtting, før jeg sluttede af med at løbe banen rundt helt uden hjælpemidler og uden at falde og brække nogetsomhelst. Jeg har svært optur og selv om teknik og form er pænt langt fra Katarina Witt på hendes afskedsturne, så er følelsen nok nogenlunde den samme.
Da jeg ryddede grundigt op og ud fornylig, fandt jeg et par sorte kunstløberskøjter i gemmerne, som jeg engang købte med Simon på et loppemarked. Jeg nænnede ikke at smide dem ud, for de passer perfekt og skal bare lige pudses op og have nye snørebånd, så er jeg da helt klar.
